torsdag den 6. oktober 2011

Ta-Da-Daaaaa # 2

HURRAAA... det lykkedes mig at komme i mål med min To-Do # 2!!

Har fået malet 'et par' sættekasser... Det blev til 5 ... og så er der jo lidt grundlag for kommende to-do's. Den hvide er malet med pensel - RIGTIG mange gange... så den tog vel lige så lang tid, som de 4 andre:




Og har fået syet de tre par bukser færdigt. Jeg var vist ret ukoncentreret da jeg lavede dem De drillede en del... fik et par syet sammen forkert... fik syet oplæg i benene skævt... måtte pille op en del gange... Så næste uges to-do skal vist ikke have noget med syning at gøre.. Trænger vist til en pause fra symaskinen..








Et stort tak til Mette for at have sat gang i To-Do/Ta-Da legen ... så får jeg taget mig sammen til at få lavet lidt :-)

søndag den 2. oktober 2011

Projekt Nyt stråtag

Vi er ved at få lagt nyt stråtag på huset... det har 'vi' været i gang med siden midt august... Jeg glæder mig heeelt vildt til at det er færdigt...

Lidt 'stemningsbilleder'...:









Vores 1. sal trænger i den grad til lidt kærlighed - og meget hvid maling - men der er jo ingen grund til at gå i gang endnu..


Men det pynter... :-)








torsdag den 29. september 2011

To-do # 2

Jeg må hellere være lidt mindre ambitiøs med min næste to-do..
Så den består kun af at få de sidste tre par bukser færdige... og få spraymalet et par (dejligt ukonkret...) sættekasser... Billeder må I have til gode :-)

onsdag den 28. september 2011

Jeg nåede det ikke ..... aka ... TaDa#1... og ToDo#2

Helt rigtigt... jeg nåede det ikke... jeg vidste nok også godt at 6 par bukser (3 med foer) var lige optimistisk nok - trods klippede lommer, skråbånd m.m. - i dette meget tidsoptimistiske hjem... Jeg ved at et par bukser med foer tager mig omkring 2 timer - og 10-12 timer kan jeg ikke finde på en uge..

MEN... jeg nåede tre par - og det synes jeg er ok. Jeg er ikke en af de der krea-blogs-super-women der både kan være en fantastisk kone, kæreste, elskerinde, mor, legekammerat, arbejdsressource og meget andet og samtidig sprøjte bukser, kjoler, sættekasser og skamler ud af 'værkstedet'... Så ud over tre par bukser har jeg nået at gøre en del af vores beskedne 350m2 hus rent (ønsker mig en au-pair...), underholde og være noget for min søn, arbejde til 17.30 om aftenen, lave mad og gå tidligt i seng... Jeg har ikke været noget for min mand, for han har alligevel ikke været hjemme før jeg er gået i seng...  Alt dette skrevet med et smil :-)
Ud over de tre par har jeg fået syet lommerne - og syet dem fast - på de resterende tre par, samt syet foeret... Så de tre par må være næste uges to-do... derudover har jeg et spinkelt håb om at nå noget så egoistisk som at putte neglelak på mine fingre (bare på neglene...) ... det har jeg ikke nået - og ønsket mig - i meget meget lang tid...

Min ta-da...:




tirsdag den 27. september 2011

A-Z

Jeg har efterhånden set denne hyggelige én på et par blogs… så her får I også mig A-Z;

A. Age: 39 - og tættere på de 40 end på de 39
B. Bed size: 180x200, men drømmer om 270x210 da vi samsover
C. Chore that you hate: At rydde af bordet efter maden (og det har jeg fået fortalt min mand efter 4 år sammen. Så nu gør han det. Hver dag <3)
D. Dogs: En labrador(-lignende) og en Alpenländische Dachsbracke (eller noget i den stil...)
E. Essential start to your day: En kop kaffe med i bad
F. Favourite colour: Alt der smager lidt af 'natur'; grøn, brun, kedelig
G. Gold or Silver: Hvidguld
H. Height: 168
I. Instruments you play(ed): Saxofon. Men når det engang skal genoptages, kræver det i dén grad undervisning!
J. Job title: Business Consultant
K. Kids: Birk fra august 2009
L. Live: Ry af postnummer, for foden af Himmelbjerget af beliggenhed
M. Mothers name: Birthe
N. Nicknames: Pille. For maaaaange år siden - og spørg mig ikke hvorfor...
O. Overnight hospital stays: 4-5 dage efter fødslen af Birk
P. Pet peeves: 'Gætteleg'.. når folk (kvinder...) ikke kan sige hvad der plager dem... "Hvad er der?" ... "Ikk' NOGET...!"
Q. Quote from a movie: :-( Jeg har ikke tålmodighed til at se film... eller fjernsyn i det hele taget...
R. Right or left handed: Højrehåndet
S. Siblings: Desværre ingen søskende
T. Time you wake up: Hvis jeg skal til Randers 05:16, ellers 06:44 :-))
U. Underwear: Elsker det pæne og lækre, men får alt for tit det kedelige på, der heller ikke passer sammen (undskyld, Skat...)
V. Vegetable you hate: Ruccola
W. What makes you run late: Birk... Bukser, der bliver våde i en vandpyt, en ble der skal skiftes efter han er placeret i autostolen osv...
X. X-Rays you've had: Knæ
Y. Yummy food that you make: Simremad
Z. Zoo animal: Ingen... Bryder mig ikke om zoologiske haver og cirkus... har altid syntes det var synd for dyrene. Det skulle da lige være Ree Park ved Ebeltoft...

Alenemor

Er alenemor i dag - siden kl. 4.30 og til engang på den anden side af midnat. Han er draget syd for grænsen for en dag. Jeg får altid stress ved tanken om at have Birk alene - altså når det er en af de dage hvor jeg også skal til Randers for at arbejde. Vi har en (fantastisk) privat dagpleje men med lidt begrænsede åbningstider, så deraf lidt stress... Det gode er, at jeg altid bliver enormt effektiv når vi er alene hjemme, så Birk (han ER til stor hjælp...) og jeg har støvsuget hele det halve hus (og det er en del...), vasket gulve, gjort to ud af tre toiletter rene, vasket tøj osv... OG nået at putte Birk i seng kl. 20, hvilket er noget før end han normalt gider.
Så nu må det være velfortjent at sidde her med bloggen :-)

torsdag den 22. september 2011

Efterårs to-do # 1

Før sommeren kiggede jeg uge efter uge misundeligt med på Westmose's to-do's
Alle de kreative mennesker der fik så mange projekter udført....
Nu er der endelig skudt en efterårs-runde i gang og jeg vil være med nu, vil jeg....

Min første (ambitiøse?) to-do bliver at få syet disse 6 par bukser færdige til Birk. De har ligget klippet og klar længe... der mangler kun at blive klippet 3 * foer. Men lommer, skråbånd, elastik, alt er klart... det er egentlig bare at smide det i maskinen... :-)

Der ER liv...

... selv om det er længe siden jeg har givet lyd her.

Jeg fik opereret mit knæ for en 10 dage siden. Det gik godt og den længe frygtede narkose var faktisk meget fed.... Det mindre fede var, at kirurgen barberede et mindre ryatæppe af brusk af bagsiden af min knæskal. Og at der i det hele taget ikke er ret meget brusk tilbage. Det slet ikke fede var, at jeg fredag aften røg afsted til Århus Kommunehospital med 'overfladiske blodpropper' i det opererede ben. Heldigvis kun overfladiske - der vil sige at der ikke er noget der kan vandre til hjerte/lunger osv.
Det skyldes 'bare' operationen, men ikke desto mindre er jeg nu blevet helt fanatisk omkring kost. Og det har kost'et 3 kg siden fredag... men det er nu ingen skade til :-)

På hjemmefronten skrider pålægningen af vores nye stråtag frem. Og det er nok lidt forkælet... men hold k... hvor jeg glæder mig til de er færdige! Det føles som om der er håndværkere døgnet rundt både indenfor og udenfor. I praksis er de her kun fra. ca. 6-16...
Men man skal snige sig omkring når man skal i bad og kan ikke bare gå rundt iført bar r.. som man lyster... eller jo, det kan man... men det gør man ikke..

Det er også blevet til lidt efterårs-/vinterbukser til Birk... han begynder at mangle, nu hvor det bliver koldere. Lægger ikke billeder på her - laver i stedet en side med diverse kreationer.

mandag den 29. august 2011

Birks fantastiske dagpleje

Da jeg kom op til Bodil i morges med Birk var der flag foran huset.

Han fik et meget meget sødt kort og en fin bog med billeder fra hans tid i dagplejen. Bodil er det sødeste og mest kærlige menneske man kan tænke sig... Bedre dagpleje fåes ikke...

Her til eftermiddag skal Birk give havregrynskugler. Der er rigeligt af dem, for vi glemte at få dem på bordet igår :-)



Birk 2 år

Min store, store dreng blev to år igår. Det lyder som en kliché, men hvor er det en stor dag og hvor tænker man mange tanker tilbage til 'lige nu, for to år siden'...

I går var en rigtig hyggelig dag. "Moster Gudmor" ankom fredag - dels for hyggens skyld, dels for at hjælpe - og TAK for det :-) Mormor og morfar ankom lørdag, så den begavede dreng fik Mosters pakker fredag, mormor og morfars lørdag og en ordentlig bunke i går. Vi var i omegnen af 23 mennesker +/- til boller og lagkage.
Birk fik alt fra togbaner, fødselsdagstog, bordflag, boobles tumledyr, tøj til gaffeltruck.. Han kommer helt sikkert ikke til at gå ned på udstyret... Og så ikke at forglemme den "lille" gave fra mormor og morfar.
Fra mor og far fik han en løbecykel.

Pakker fra Moster

Knagerække fra mormor og morfar

Traktor fra Mona

Bjørnekrammer til morfar

Mormor og morfar

Søde Moster taget med hænderne i bolledejen...

Selv om man kun bliver to, kan man godt puste seks lys ud... af otte omgange..

Løbecykel fra mor og far

Det allerbedste fødselsdagskort

Cementblander fra storesøster

Kagerne pyntes

Gaffeltruck fra Inger og Torben

En af de rigtig gode bøger

Birk fik bla en papirsflyver af Hans... og prøver at flyve den over til Hans..

Og et rigtig fint brev med tegning fra Eva. Rigtig godt forseglet med modellervoks :-)

Birk og Magnus

Tøj fra Gro og Jan

onsdag den 24. august 2011

Ærkeenglen Gabriel

Birk var til 2-års undersøgelse igår... Han var ikke meget for det og lægen skulle ihvertfald IKKE sætte sit klamme (og nok kolde...) stetoskop på hans bryst... Blev målt og vejet 89,5 cm og beskedne 15,2 kg. Han er heldigvis ikke for tyk... Jeg har jo hele tiden holdt på at han bare er robust - og det var lægedamen helt enig i... Han ligner en lille bodybuilder bagfra :-D
Hun var helt vild med ham... "Hvor er han bare sød - han ligner Ærkeenglen Gabriel..." .... Det var da noget...! :-)

Sure blommer

Et af weekendens store projekter var tre kasser med mirabeller... De havde fået lov at stå lidt, så der blev 'kun' til 15 kg. marmelade... Desværre smagte det fint i gryden... men nu hvor det er på glas, er det blevet til 'verdens sureste marmelade' ... til gengæld er sukkerprocenten ikke så høj ;-))
Men det er sikkert godt på vanilleis... hvor meget is skal man så spise, før man har spist 15 kg. 'topping'???




20-25 kg mirabeller giver RIGTIG mange sten der skal pilles fra...