torsdag den 22. september 2011

Der ER liv...

... selv om det er længe siden jeg har givet lyd her.

Jeg fik opereret mit knæ for en 10 dage siden. Det gik godt og den længe frygtede narkose var faktisk meget fed.... Det mindre fede var, at kirurgen barberede et mindre ryatæppe af brusk af bagsiden af min knæskal. Og at der i det hele taget ikke er ret meget brusk tilbage. Det slet ikke fede var, at jeg fredag aften røg afsted til Århus Kommunehospital med 'overfladiske blodpropper' i det opererede ben. Heldigvis kun overfladiske - der vil sige at der ikke er noget der kan vandre til hjerte/lunger osv.
Det skyldes 'bare' operationen, men ikke desto mindre er jeg nu blevet helt fanatisk omkring kost. Og det har kost'et 3 kg siden fredag... men det er nu ingen skade til :-)

På hjemmefronten skrider pålægningen af vores nye stråtag frem. Og det er nok lidt forkælet... men hold k... hvor jeg glæder mig til de er færdige! Det føles som om der er håndværkere døgnet rundt både indenfor og udenfor. I praksis er de her kun fra. ca. 6-16...
Men man skal snige sig omkring når man skal i bad og kan ikke bare gå rundt iført bar r.. som man lyster... eller jo, det kan man... men det gør man ikke..

Det er også blevet til lidt efterårs-/vinterbukser til Birk... han begynder at mangle, nu hvor det bliver koldere. Lægger ikke billeder på her - laver i stedet en side med diverse kreationer.

1 kommentar:

June Rothmann sagde ...

Godt at høre fra dig :-)

Men øv, for en forskrækkelse med blodpropperne! :-(

Knus