onsdag den 21. december 2011

Give-away - en rigtig fin ide

Ellen Kathrine (...her en af dagene..) har lavet denne fine give-away af armbånd. Trækkes 2. januar. En super ide til lidt elefanter til os voksne...

tirsdag den 13. december 2011

Container-fund

Se hvad manden-min lige har fundet smidt ud... Jeg ved ikke hvad jeg skal bruge det til, men det er da lidt fine ting...

søndag den 11. december 2011

Overraskelsen, julekager, stof og meget andet..

Nå, min overraskelse med en overlocker byttet for en spegepølse, viste sig bestemt at være en overraskelse.. Faktisk én af dem, hvor jeg, da vi hentede den, spurgte om vi ikke bare kunne lade den stå ... synes ligesom vi har rigeligt med ting i udhuset... "Nu skal du ikke være så negativ, jeg lover dig at du kommer til at ELSKE den".... "Mmmmmm.... ". Nu må vi se ... foreløbig står den i udhuset - om ikke andet, var der en ret fed lampe på bordet - og der står stadig en over-locker øverst på min ønskeseddel :-)

Igår gik med at lave småkagedej i helt stor stil. Jeg havde planlagt at bage igår, men havde samtidig også planlagt at langtidsstege en porchetta og de to ting går jo ikke helt i spænd med kun én ovn... Så al dej blev lavet og lagt på køl. Klejnerne kunne dog godt koges - og de var ret gode ... bortset fra lidt for lidt sukker, men så er det jo bare at dyppe i flormelis...:

Igår eftermiddags var Birk og jeg i Silkeborg og hente en stor pose stof, jeg har købt af Ellen Kathrine. Wauu, fedt at få et lille stof-lager... Jeg har absolut ingen anelse om hvad jeg skal bruge det til - men savner at have lidt på lager til lommer, hjelme og andre små produktioner...:

Og apropos stof, så faldt jeg i fredags over denne fede, fede juledug til 35 kr...:

I dag stod den så på store julekagebagning. Tror vi har rundet minimum de 600 småkager...

Og disse er allerede sendt afsted med pakkeposten til et par modtagere, jeg håber bliver glad for dem (desværre havde jeg glemt min telefon, så adresse blev ud fra hukommelsen ... og ikke helt korrekt, nummeret er skudt 13 ved siden af, så jeg håber den når frem alligevel...):

fredag den 9. december 2011

En overraskelse...

Ham, jeg deler rodet i bryggerset med, er lige kommet hjem og sagt "Skal jeg fortælle dig det eller skal det være en overraskelse?" .... "Jeg HADER overraskelser"....

Nå, men overraskelsen er, at han har byttet sig til en professionel overlocker for en spegepølse!
"Men du skal lige rydde lidt op, for den er lige så stor som det skrivebord du syer ved idag og så er der et hak i bordet, hvor du kan sidde - og den er ligesom sænket ned under bordet og der er to pedaler og plads til 6 eller 8 ruller tråd - og den kører på 380 Volt, så det skal vi også lige have fundet ud af"....

Er NOGET spændt på at se hvad det er han skal have hentet hjem... og om jeg på nogen som helst måde kan finde ud af den (heldigvis kender vi en tidligere syerske...)....

Billeder følger :-D

mandag den 5. december 2011

Hverdags-ynk.. og lidt billeder

Der er igen langt mellem indlæggene her... Man vågner op mandag morgen og vupti! er weekenden overstået og det er mandag igen...
Vi er nede og vende igen med snot og andet godt... det er også ved at være en 3-4 uger siden sidst... Og det er ikke fordi vi ikke propper os med vitaminer, echinaforce, bioStrath og alt muligt andet... Så hvad er der så galt? Sikkert stress over at jeg ikke når at få gjort rent, endnu ikke har fået malet hele huset, ikke får syet noget, ikke gider julepynte (det skal jo alligevel pilles ned - heldigvis har andre gjort det for mig), ikke får lavet juledekorationer, ikke får julebagt 15 forskellige slags småkager, ikke får lavet konfekt, ikke har købt julegaver endnu - og ikke aner hvad jeg skal købe...

Jeg er ikke helt så vild med julen, som man bør være ... for jeg synes aldrig jeg kan nå det... kommer altid for sent og begynder at være i julestemning omkring den 26. december...

Nå, men det er da blevet til en adventskrans ... som ikke er en krans... så her er et par billeder af dem...







Og lidt flere billeder, for lidt har vi da lavet selv om det ikke er blevet til indlæg....


1. Adventsgave...

Neeeeiii.... Thomas Tog!!
Birk pynter lagkage til bedste-legekammerat Michael

Intelligent dreng... hvis man gerne vil have meget flødeskum, tager man bare i den side ;-)


Kører tog med mormor