Viser opslag med etiketten jagt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jagt. Vis alle opslag

mandag den 12. november 2012

Weekend; pakker, jagt og lanternefest

Så er pakkerne til vinderne af give-away'en afsendt. Det lykkedes faktisk, at både nr. 1, 2 og 3 fik den præmie de helst ville have. Karina valgte skindet, Dyveke opsatsen, Libbie kastestangen og fyrfadet går så til Kirsti. Jeg håber I bliver glade for jeres præmie.

Torsdag gik med firmaarrangement og -fest, så det meste af fredagen var lidt stille. Fredag eftermiddag var vi til Lanternefest i børnehaven. Meget, meget hyggeligt, med skuespil og senere gik vi ud med alle lanternerne og mødte Morten Vægters kone, Abelone, ved bålet, hvor hun kom med stjerne-, sol- og månekager.
Vi var også inviteret med - som dagplejebarn - sidste år. Sjovt at se hvor meget der sker på et år og hvor meget mere Birk får ud af det i år.



Lørdag gik med frokost ude, opgravning af planter og lidt hyggelig jagt, hvor vi var ude sammen alle tre. Søndag blev brugt i haven med nedgravning af planter og høst af de sidste gulerødder

fredag den 5. oktober 2012

På falderebet

inden denne weekend, lige et par billeder fra sidste weekend.
Lørdag aften var Birk med på andejagt. På trods af at han snakker konstant og højt, er han altid helt stille på jagt. Og han holdt ud at være stille i næsten 2 stive timer hvor der intet skete.. Men så skete der også noget....

Denne weekend står også på jagt. Både i dag og i morgen, hvor Birk og jeg har tjansen med at køre hundefolk rundt i skoven ("mor køre sej bil"), brække dyr og lave mad...

HELT klar til at komme med!

 


Flotte efterårsfarver

Shhh... Kommer de nu?

søndag den 9. september 2012

Sikken en uge

Der sker ikke så meget på bloggen for tiden, men det er nu ikke fordi jeg ikke har foretaget mig noget...
Søndag;
FED koncert med Lady Gaga i Parken. En af Sophias konfirmationsgaver. Vi havde et par timer, hvor vi var ung med de unge :-D og fik danset, sunget og drukket (for) mange fadøl. Vi overnattede hos min mor og med forsinkelser, 4 fyldte busser for næsen af os og natmad, blev klokken halv to-to inden vi var i seng.



Mandag;
Var ret søndags-agtig. Havde heldigvis fri det meste af dagen.
Jagten er startet, så det gik aftenen med.
Tirsdag, onsdag, torsdag;
Jagt morgen (som i 5:30) og aften (som i hjemme kl 22:00) for Bernds vedkommende og jagtgæster overnattende. Forældremøde og Birks første overnatning ude, 3års undersøgelse, svømning og selvfølgelig arbejde og alt det løse oveni. Jagtgæsten skød en flot hjort og det skulle jo fejres med et glas vin og det endte med snak til kl 1:30. Hundebid til Birk, lægebesøg og penicillin. Besøg af to 'tilfældige' hundefolk, hvor det viste sig at den ene var en klassekammerat til Bernd på skytteskolen for 25 år siden. Pudsigt.

Fredag, lørdag:
Jagt, jagt, jagt. Birk og jeg har været med ude på post og spotte efter dyr. Rigtig hyggeligt og han er formidabel til at være helt stille (er vist også det eneste tidspunkt..)
Det må simpelthen være så hyggeligt at ligge i skoven i sin flyverdragt og falde i søvn mens hjortene brøler. Tror det skaber gode minder.







Må være dejligt at falde i søvn mens man kigger op i træerne:



Nåede også at få Birks klædeskab færdigt (det blev ret gult..):



Vi har fået plukket svampe;






Og været på krebse-fangst;




Nu;
Birk er lagt i seng, Bernd er ude med jagtgæster og jeg er så træt, så træt... Næste uge ser lige sådan ud - bare uden Lady Gaga...

- Posted using BlogPress from my iPad

søndag den 8. juli 2012

Usandsynligt heldig...

I går aftes var Birk med mor, far og Michael på jagt... Det var dog kun undertegnede der var på jagt - som sådan... Jeg havde fået lov til at afskyde et par knopf-bukke; små bukke, der er alt for små og tynde i forhold til alder og årstid.
Efter at have spist kørte vi afsted; ret spontant, uden jagttøj på og uden den 'obligatoriske' (overtroiske) jagtring - det var kun Birk, der havde passende tøj på :-)
Jeg var så ualmindeligt heldig at kunne skyde to knopf-bukke inden for 23 minutter... som én kommenterede; vi andre går ud, flere uger i træk, uden så meget som at se noget :-)

Vel hjemme igen, hyggede vi med at lave popcorn over bål og Birk var lææææænge oppe ... Godt vi har ferie.




tirsdag den 19. juli 2011

Kærestetid en tidlig morgen

Vækkeuret ringede kl. 04:24 ... og selv om lidt hyggelig kærestetid ventede forude, skulle man godt nok tage sig sammen for at stå op. Vi er så heldige at have den sødeste datter/bonusdatter, som gider høre efter Birk en så tidlig morgen, så vi var afsted på jagt.
Det er fantastisk at sidde i solopgangen og kigge på dyr. Som sidegevinst skød vi (jeg..) en af disse klokken kvart i seks. Det smager fantastisk på grillen.

Smuk morgen

torsdag den 14. juli 2011

Måske naiv...

Er lige kommet hjem i varmen efter at have siddet ude i regnen i godt halvanden time.. Jagt er hyggeligt... men ikke i regnvejr... Det gode var, at jeg næsten faldt over 5 dåhjorte, så jeg har da set noget. Nogle siger de går på jagt for naturoplevelsen... Det mener jeg er noget pjat. Så er der ingen grund til at slæbe riflen med... Vi går vel i bund og grund på jagt for at skyde noget. Men.. hvis man ikke skyder noget, så er det stadig fedt at have været ude hvis man har set noget... som en rå med to små lam, haren der hopper lige forbi en, eller fuglen, der lander på riflen...

Nå, men jeg er kommet videre med de ærmeløse tshirts... Var ikke tilfreds med de første to .. Syningen skulle ikke have været i kontrast-tråd og ærmerne (som ikke er der...) er ikke bukket pænt om... Så jeg har besluttet at jersey ikke trævler... Måske naivt... og det kan være jeg bander det langt væk når det har været vasket et par gange ... men de skal kun holde den uge vi er i Tyskland i grotesk varme, for herhjemme bliver det jo alligevel ikke sommer og næste år kan Birk ikke passe dem... Men ombukket af ærmerne er blevet meget bedre nu, synes jeg.. Mangler bare det i bunden..



søndag den 10. juli 2011

Skøn weekend...

Det har været en rigtig dejlig weekend. Som bekendt skød jeg jo en gris fredag morgen. Lørdag aften skød jeg en rigtig pæn buk. Jeg havde bonus-Sophia med ude. Hun er fantastisk til at spotte dyrene, men hun har jo også været slæbt med de sidste 13 år... Vi så både hare, et par råer og blev halvvejs skræmt af bøvsende dåhjorte... Til sidst kom denne fine buk - som så også kom med hjem... Dejligt at Sophia gad komme med - hyggeligt at dele oplevelsen med hende :-)

Fredag aften fik jeg forsøgt mig med et par ærmeløse tshirts... Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om dem - der er lidt Onslow over dem... men tænker de vil være dejlige når vi skal til Tyskland, hvis der igen er 40 grader som sidste år...

 

I dag har Bernd og Sophia været på loppemarked. Birk og jeg har hygget os hjemme... Birk har leget med grillkul, mens jeg har lavet kødsauce til 12 personer (vi tog 5 pakker oksekød ud af fryseren i udhuset, for at flytte dem til fryseren herinde... glemte at putte dem i fryseren og i morges var de tøet op ... men jeg ved jeg bliver glad for poserne med hurtig mad, der nu ligger i fryseren... ).

Vi var også i Silkeborg og besøge Bernd og Sophia på loppemarked (vi sælger skrammel, men køber fiiiine, gamle ting... forstås...). For en gangs skyld skulle vi prøve, IKKE at komme hjem med underskud, så vi måtte (stort set) ikke købe noget... Vi fik disse fine ting med hjem:

Fin gammel gyngehest - 40 kr..

To gamle kagedåser (som jeg ikke aner hvad jeg skal bruge til...) 60 kr.

En gammel eddikeflaske - helt uden skår... 20 kr.

En fin gammel DSB-lygte... 40 kr.

Og et gammelt skab - som jeg tror jeg lader have den (de...) farve(r) det har... byttede os til det for lidt 'skrammel'...

Og mens jeg tog billeder og Bernd tømte bil, hørte Birk Magtens korridorer og fandt ud af hvad der er dejligt, mens man hører dem....

Og ... som slutning på det hele... da jeg kom ind efter at have taget billeder - havde de to hunde været så venlige at være behjælpelige med at tage gryden med kødsauce-rester ned fra køkkenbordet og tømme den... nok anført af min hund - må jeg indrømme - da hun er den eneste der kan nå køkkenbordet... skal hilse og sige at det giver røde 'fregner' på køkkenskabene, når sådan en gryde rammer gulvet... Nej,... ingen billeder :-D

fredag den 8. juli 2011

Produktion og proviant

Aftenens produktion... 3 stk. surdejs-rugbrød:


Og meget tidlig morgens proviant; et stk. vildsvin til grillen, skal jeg spare jer for billede af..