Fredag aften fik jeg forsøgt mig med et par ærmeløse tshirts... Jeg ved ikke helt hvad jeg synes om dem - der er lidt Onslow over dem... men tænker de vil være dejlige når vi skal til Tyskland, hvis der igen er 40 grader som sidste år...
I dag har Bernd og Sophia været på loppemarked. Birk og jeg har hygget os hjemme... Birk har leget med grillkul, mens jeg har lavet kødsauce til 12 personer (vi tog 5 pakker oksekød ud af fryseren i udhuset, for at flytte dem til fryseren herinde... glemte at putte dem i fryseren og i morges var de tøet op ... men jeg ved jeg bliver glad for poserne med hurtig mad, der nu ligger i fryseren... ).
Vi var også i Silkeborg og besøge Bernd og Sophia på loppemarked (vi sælger skrammel, men køber fiiiine, gamle ting... forstås...). For en gangs skyld skulle vi prøve, IKKE at komme hjem med underskud, så vi måtte (stort set) ikke købe noget... Vi fik disse fine ting med hjem:
Fin gammel gyngehest - 40 kr..
To gamle kagedåser (som jeg ikke aner hvad jeg skal bruge til...) 60 kr.
En gammel eddikeflaske - helt uden skår... 20 kr.
En fin gammel DSB-lygte... 40 kr.
Og et gammelt skab - som jeg tror jeg lader have den (de...) farve(r) det har... byttede os til det for lidt 'skrammel'...
Og mens jeg tog billeder og Bernd tømte bil, hørte Birk Magtens korridorer og fandt ud af hvad der er dejligt, mens man hører dem....
Og ... som slutning på det hele... da jeg kom ind efter at have taget billeder - havde de to hunde været så venlige at være behjælpelige med at tage gryden med kødsauce-rester ned fra køkkenbordet og tømme den... nok anført af min hund - må jeg indrømme - da hun er den eneste der kan nå køkkenbordet... skal hilse og sige at det giver røde 'fregner' på køkkenskabene, når sådan en gryde rammer gulvet... Nej,... ingen billeder :-D
1 kommentar:
For at starte med slutningen... havde du selv tømt det meste af gryden inden hund 1 og 2 hev den ned eller var den fyldt? ;-)
Kagedåserne er fine. Dem skal du bruge i december, når du har bagt småkager :-)
Og jeg synes altså ikke, at der er Onslow over yndlings-nevøen!
Og jeg vil IKKE kommentere på hvad han laver med den hånd... ;o)
Send en kommentar