lørdag den 15. december 2012

Vi nåede det lige..

Der har været ret stille her. Jeg er blevet væltet fuldstændig omkuld af hormonbehandlingen, så nu håber jeg det meget snart viser sig, at de har gjort dét de skal.

I morges fik Birk og jeg lavet et par snemænd.







I sidste weekend lavede vi den 'fejl' at pynte honningkager med en (anden) jæger. Det kom der disse - ikke særlig pædagogiske - kager ud af.



Den hovedskudte ræv




Maveskudt høne




Jule(han)elg

Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 1. december 2012

1. dec., 'ny' bil og syg Birk

Så kom pakkekalenderen op og hænge. Jeg synes den er så fin. Min mor broderede den til mig da jeg var lille og det er dejligt den er i brug igen.












Birk har ligget syg siden fredag - der skal noget til at han frivilligt går i seng..



Og så har vi fået ny, gammel bil. En 22 år gammel Audi der er blevet passet og plejet af samme ejer - revisor - så hver en krone der er brugt på bilen, har vi fået de gamle kvitteringer på :-)
Det er nr 2-bilen som et lidt varmere alternativ til cykeltraileren her i vinter. Den bløde hat fulgte ikke med :-)



Vi har 'fået lov' til IUI-behandling, så jeg har fået en hel pose fuld af mærkelige hormoner, både piller og nogle jeg skal sprøjte mig selv med. Den del glæder jeg mig ikke til. Foreløbig er eneste bivirkning heldigvis at jeg bliver helt speedet af energi - og det er vist ingen skade til :-)

God 1. december

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 28. november 2012

Op ad bakke og ned ad bakke

Sådan er det herhjemme for tiden...

  • Sindssygt travlt på arbejdet og den ene dag tager bare den anden. Listen med opgaver vokser med tre, når en bliver lukket
  • Birk har den sidste uge forvandlet sig fra at være min søde, blide, glade søn til et monster, der slår, sparker mine ben blå, niver, råber, skriger og spytter. Har haft en samtale i børnehaven her til morgen og han er desværre under 'uheldig' indflydelse af en anden dreng, der ikke har verdens bedste adfærd. De er heldigvis opmærksomme på det og skærer hårdt igennem, men tanken om at flytte ham fra verdens bedste lille børnehave har været der et par gange. Omvendt er der jo sådan en (eller flere) dreng(e) alle steder... Vi er nødt til at prøve at præge Birk til at det ikke er 'ønsket adfærd' og at han skal holde sig fra 'sådan nogle'. Men hvor er det svært altid at være fornuftig og overskudsagtig når han får sådan et 'anfald' og hvor man hader sig selv bagefter når man har råbt af sin lille tre-årige-der-bare-synes-det-hele-er-svært.
  • Ønsket om at gøre Birk til storebror fylder rigtig meget. På grund af årsager, jeg skal undlade at dele med jer, er vi blevet indstillet til fertilitets-behandling og jeg har været gennem et hav af blodprøver og undersøgelser.

    Jeg håber så inderligt at det lykkes - det er jo også en kamp mod uret for mit vedkommende. Og med meget blandede følelser, for jeg ved at skulle jeg blive gravid vil det også blive 16-20 uger med frygt for endnu en abort. Og det bliver nok heller ikke en fornøjelig affære med min kroniske bækkenløsning. Men hvor ville det dog være dejligt med en mere... :-)
  • Muse-regnskabet herhjemme stiger. Til vores fordel... Heldigvis har naboer, børnehave, mfl også masser af mus... så det er nok bare muse-år når man bor i et gammelt hus i skoven.. De generer mig nu ikke så meget, så længe de holder sig fra skufferne


  • 'Ned ad bakke' er den passende betegnelse for min energi for tiden. Der er INTET... Sover uden problemer 10 timer om natten og går med en virus i halsen på 4.-5. uge nu... Der er SÅ mange ting jeg gerne ville lave i krea-afdelingen... Men har erkendt at det ikke bliver pt..
  • På den positive side er, at jeg for en gangs skyld glæder mig til julen.. Det hænger nok sammen med Birks alder og opfattelse af hvad der sker. Pakkekalenderen er klar og pakket ind og vi har været til første juletræsfest, hvor han præsterede at spurte non-stop om juletræet i 1½ time...


Nogle børn løber og løber og løber...

... mens andre kan gå sammen med deres forældre..




onsdag den 21. november 2012

Det havde ellers været dejligt...




- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 20. november 2012

Mus...

Man skal åbenbart ikke klage over sine jagthundes manglende evne til at fange en mus i et blog-indlæg... Man risikerer at de læser med..

I går kom vi hjem til Birks værelse sådan. Det er ikke nemt at se, men den lille hund har rent faktisk fået rykket skabet en halv meter fra væggen. Der har været fest, men musen ligger på gulvet med alle 4 ben i vejret..









- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 15. november 2012

Miiv miiivv

Har lige fundet det her bagerst i skabet.... Addrrrr....



- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvorfor de'??

Det er fantastisk (..) når ens barn er kommet i spørge-jørgen- alderen...

Birk: "Gal've nu?" (=skal vi nu = hvad skal vi nu)
Mig: "Vi skal hjem"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi vi skal hjem og lave mad"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi vi snart bliver sultne"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi det er længe siden vi har spist frokost"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi vi ikke kan gå og spise hele tiden"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi man også skal lave andre ting end at spise"
Birk: ..... tænker .....
Birk: "Mor, hvorfor stopper nu?"
Mig: "Fordi bilen foran holder stille"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi han skal dreje til venstre"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Det er nok fordi han bor nede af den vej"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi han har et hus dernede"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Fordi han har købt det"
Birk: "Hvorfor de'?"
Mig: "Så han har et sted at bo"
Birk: "Nåee!"

Og sådan er der en logisk forklaring på næsten alt...


- Posted using BlogPress from my iPad

mandag den 12. november 2012

Weekend; pakker, jagt og lanternefest

Så er pakkerne til vinderne af give-away'en afsendt. Det lykkedes faktisk, at både nr. 1, 2 og 3 fik den præmie de helst ville have. Karina valgte skindet, Dyveke opsatsen, Libbie kastestangen og fyrfadet går så til Kirsti. Jeg håber I bliver glade for jeres præmie.

Torsdag gik med firmaarrangement og -fest, så det meste af fredagen var lidt stille. Fredag eftermiddag var vi til Lanternefest i børnehaven. Meget, meget hyggeligt, med skuespil og senere gik vi ud med alle lanternerne og mødte Morten Vægters kone, Abelone, ved bålet, hvor hun kom med stjerne-, sol- og månekager.
Vi var også inviteret med - som dagplejebarn - sidste år. Sjovt at se hvor meget der sker på et år og hvor meget mere Birk får ud af det i år.



Lørdag gik med frokost ude, opgravning af planter og lidt hyggelig jagt, hvor vi var ude sammen alle tre. Søndag blev brugt i haven med nedgravning af planter og høst af de sidste gulerødder

mandag den 5. november 2012

Vinderne af give-away

Så er vi hjemme igen fra svømning. Det er fantastisk at opleve sin 3-årige søn gå ind i saunaen alene, mens mor får tøj på ... kort efter hører jeg kæmpefnis og grin derinde fra... Kigger ind; Birk står på gulvet og underholder fire piger der sidder på øverste række og flækker af grin ... Jeg er ikke sikker på jeg vil vide hvorfor...

Og nu til sagen; Det blev til 107 lodder - det synes jeg er ret godt gået for en lille, ukendt blog. Tak for jeres lodder og velkommen til alle de nye læsere. Jeg håber I har lyst til at hænge på :-)

Nr. 1 blev lod nr. 105 fra Karina/Tungelunden.
Skriv en kommentar her, hvilken af de 4 præmier du gerne vil have :-) Tillykke!
Nr. 2 blev lod nr. 74 fra Dyveke.
Tillykke :-) Skriv hvilken præmie du ønsker, når Karina ovenfor har skrevet.
Nr. 3 blev lod nr. 20 fra Libbie.
Tillykke :-) Skriv hvad du ønsker, når Karina og Dyveke har skrevet deres præmie.
Og den sidste præmie går til lod nr. 80 fra Kirsti
Også et stort tillykke til dig.

Hvis I allesammen sender mig en mail med navn og adresse, skal jeg få sendt jeres præmier, så snart I har fået fordelt dem :-)

Mandag-eftermiddags hygge

Med varm hyldebærsaft og Lille røde traktor til Birk og kaffe og et stykke chokolade slugt i smug i køkkenet og bind 2 i Fifty Shades trilogien til mor.
Om et par timer er vi til familiesvømning og så er det ved at være tid til at trække give-away





Weekend ... og lidt bekymring

Har haft en rigtig tiltrængt og hyggelig fri-weekend i København hos min mor, med snak, god mad, rødvin, shopping og mere snak.

Vi var bla forbi Garniture, som jeg synes har sådan nogle fine, lidt anderledes stoffer og forbi City Sycenter, som har ophørsudsalg. Jeg købte dette, som jeg endnu ikke ved hvad der skal blive ud af;

På vej til frokost, kom vi forbi en tombola. Jeg kiggede på de blomster man kunne vinde og havde samme følelse som med cyklen "sådan en skal jeg lige vinde til mor" - købte et lod og vupti var den der... Jeg glæder mig til den dag jeg får samme følelse med en lottokupon på 135 mio... ;-)

Vel hjemme igen er der ENDELIG kommer liv i fyret igen med både varme i huset og varmt vand som behagelig følgevirkning...

Og den lille smule bekymring som der står i overskriften, kommer af at B siger, mens vi sidder og spiser "Jeg er lidt bekymret for Birks hørelse"... og dermed sætter ord på dét jeg har tænkt en del gange det sidste stykke tid.
Birk siger "Hvad?" 3-4 gange til næsten alt man siger før han reagerer på det... Så jeg tror ikke det bare er sådan en Hvad?!-Hvad?!-Hvad?!-periode...
Vi prøvede nogle gange hvor B talte til Birk mens han sad med ryggen til og jeg syntes ikke han reagerede særlig 'stabilt'...
Jeg skal lige have det vendt med børnehaven - hvordan de oplever det, men dér er støjniveauet jo også et andet end hjemme..

søndag den 4. november 2012

Give-away og random.org

Det skal ikke være nemt at planlægge en give-away.... Var lige ved at tælle foreløbige lodder og skulle så ind og kigge på random.org.

Det fik jeg dét her ud af ...:


Og da jeg ikke lige orker at sidde og klippe omkring 100 lodder og holde Birk vågen, så han kan trække fire, trækker jeg først en vinder i morgen kl. 21. Du kan altså stadig nå at deltage!

fredag den 2. november 2012

På vej i toget

Sidder i toget på vej til København. Jeg glæder mig til en weekend hos min mor med hygge, snak, god mad og vin og måske lidt shopping. Men jeg glæder mig også til en varm lejlighed og et varmt bad! Mit sidste bad, var et ret koldt et af slagsen, mandag aften i Them Svømmehal :-(
Siden mandag nat har vores flis-fyr levet sit eget liv og i dén grad strejket. Så ingen varme og - næsten værre - intet varmt vand.
Der arbejdes bestemt på sagen, men det er ikke længere tålmodigheden der trykker mig..! (det har det nu aldrig været..)

En smule krea siden sidst; den 'store dreng' i huset har længe klaget over at jeg ikke syr noget til ham, men kun til Birk.
Så det er blevet til en hættetrøje i uld. Den er vist mest til jagt, da den er grotesk varm (og stor, når man kun plejer at sy i str 98).
Er fra hjemmelavet mønster, der blev tegnet af fra en opklippet trøje, forlænget, syet i lagenlærred og rettet til igen.



Det er også blevet til endnu en barselsgave, der dog mangler en vask og strygning.




Hvis du nåede hertil, så husk min give-away, som jeg trækker på søndag.

- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 27. oktober 2012

Så blev det vinter

Smukt og koldt... vi må se om det holder til engang i februar ;-)



mandag den 22. oktober 2012

Øv-ferie...

Det meste af vores efterårsferie blev holdt i Tyskland, ved Bernds forældre...
Det gode var, at vejret var fantastisk og efterårsfarverne rigtig smukke...
Det meste af resten var bare øv... Bernds forældre er ikke helt raske og i Tyskland er der ikke meget hjælp at hente til nogen ting, med mindre man har råd til det. Og når vi så kun ses ca. en gang om året er kontrasten til 'sidste gang' meget større... Man ville ikke se 'udviklingen' på samme måde og så markant, hvis man så dem noget oftere...

Mere øv er, at der på vej hjem torsdag aften, begyndte at lugte af diesel da vi var omkring Hamborg. Vi blev enige om at det nok var en af lastbilerne... meeeen... det blev ligesom ved... Ind på en rasteplads og konstatere at det stod ud i en fin, meget tynd stråle fra et brændstofrør. Efter en snak med mekanikeren og en nød-reparation med Compeed plaster (det holdt faktisk!) listede vi fra Hamborg til grænsen camoufleret i et slør af røg... Da vi krydsede grænsen blev vi hentet af Dansk Autohjælp. Sjældent har jeg været så glad for noget abonnement...
Fredag blev bilen repareret og kørte igen. Søndag kørte vi til frokost i Silkeborg - og nåede ca. 10 km., så slukkede bilen... Hurra for Dansk Autohjælp igen...
Så nu venter vi spændt på ny melding fra værkstedet ... og endnu mere spændt på regningens størrelse :-(
Birk var den eneste, der syntes det var meeega sejt, at vi skulle ud og køre i 'lastbil' - og så to gange!! STOR jubel...

Torsdag nat... 


 
Søndag middag:

 
Lidt feriebilleder..