mandag den 15. august 2011

Fortidslevn

I dag er en stor dag. Vi er sådan et par fortidslevn, der selvvalgt ikke har haft fjernsyn i mange, mange år... Folk kigger helt vanvittigt på én når man siger det... "Jamen, hvad laver I SÅ?!?!"

Men i går skulle det være. Birk har fået en 40 tommer fladskærm i 2-års fødselsdagsgave af mormor og morfar. Hvem sagde forkælet? :-)) Men han deler den heldigvis - helt frivilligt - med os, så nu skal han ikke længere leve i risiko for at blive mobbet i dagplejen fordi han er den eneste, der ikke har set Ramasjang...

Den er endelig kommet op og hænge. I går borede Bernd ti huller i væggen og i dag borede han så ti nye... Men nu hænger den der, så fin, så fin og med hele 8 kanaler :-D

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hvordan går det så med det? Kan I styre det?? ;o) jeg kender en del, som ikke har fjernsyn og nogle som har et, men som stort set aldrig ser fjernsyn. Selv er jeg typen, at det helst skal køre i baggrunden hele tiden (dårlig vane, jeg ved det) og jeg lytter meget fjernsyn, fordi jeg laver andre ting imens, som gør krav på synsansen. Jeg håber, at I finder en god balance hjemme hos jer!

Pernille sagde ...

:-) Ja, jeg må jo indrømme at det er mig der smed mandens fjernsyn ud, da jeg flyttede ind... Så det er mig der er 'anti-fjernsyn'.. Netop fordi det tit bliver sådan at man ukritisk sætter sig ind foran det efter maden og så ser man det mindst ringe. I går sad vi foran det... men efter at have zappet de 8 kanaler (og fundet et par ekstra lokale) igennem adskillige gange slukkede vi det! Håber det holder... at man formår at vælge positivt til og fra... Smutter igen - skal lige se hvad der kommer i aften :-D