Nu er det snart nok!

Jeg havde håbet det ikke skulle blive sådan et indlæg med min 'nyhed'.

Oveni at min far fik en hjerneblødning og døde få uger efter, blev jeg gravid. Det var en rigtig hård tid med både stor sorg og stor glæde i en underlig blanding - et liv på vej og et liv på vej væk.
Og på en eller anden mærkelig måde, gav det god mening at det præcis var dér jeg blev gravid.

Vi har længe været i tvivl om vi skulle prøve at gøre Birk til storebror, om vi var for gamle osv..
Men vi var rigtig, rigtig glade. Var til scanning og så det fineste hjerteblink. I torsdags - i 9. uge - skulle jeg så scannes igen for at få sat en terminsdato.

Al hjerteblink var væk og jeg kunne vælge mellem en medicinsk eller kirurgisk abort. Har prøvet førstnævnte en gang før - umiddelbart før Birk - og da det gik nemt og var overstået på tre timer, hoppede jeg på den. Det var dumt.

Torsdag nat havde jeg 6-8 timer med hårdere veer end da jeg fødte Birk. Pustede og stønnede og prøvede alt det, der havde virket til fødslen (syntes ikke de gjorde ondt dengang), kastede op og besvimede. Havde sindssygt ondt, trods en god blanding af ingen mad, ibuprofen, panodil og morfin. Og der skete bare ingenting...
Fredag afsted til Skejby hvor de fandt ud af, der sad noget i klemme, så det ikke kunne passere. Det fik de fjernet. Det lettede smerten lidt, men der skete bare stadig ikke noget.
Lørdag aften same shit og afsted til Skejby igen. Her kunne han se, at 'graviditeten' havde løsnet sig, men stadig ikke kunne passere. Så den flinke læge hentede det hele ud med en tang over godt et kvarters tid. Fik vel nærmest en fuld udskrabning, bare uden det pjat med narkose eller bedøvelse..

Det er heldigvis overstået nu - har stadig ondt, men det er vist bare efter roderiet nu.
Det gør langt mere ondt inde i hovedet og i hjertet... havde så inderligt håbet på at det gik godt og at Birk skulle blive storebror.
Pt er jeg SÅ færdig med at være gravid og bare rigtig glad for mit enebarn... men det er ufattelig svært at slippe det helt... Jeg fik Birk i en sen alder - og hvis jeg som 30-årig havde vidst, hvad det var at have børn, havde jeg nok haft en 5-6 stykker i dag...

Nu er der i dén grad nedtælling til sommerferie på fredag. Birk og jeg (og til dels hans far) tilbringer det meste af den første uge i København hos mormor. Det bliver ferie på Birks præmisser med havnerundfart, Tivoli - hvor man får lov at prøve de samme biler 20 gange i træk, ponyridning og en masse andet.
Når vi kommer hjem igen, skal vi tage imod nr. 2 planlagte familieforøgelse - hende her:
Med to efterhånden gamle hunde, var vi enige om at en ny hvalp, skulle være nu mens jeg var gravid :-| eller om tre år, da jeg ikke vil have hvalp, med et barn i huset, der er yngre end Birk er nu.