torsdag den 12. januar 2012

Vand

Jeg startede til svømning igår. 'Begynder voksne' er den officielle titel, men det kunne lige så godt hedde 'Drukn din vandskræk'... Jeg har hadet vand i nok de sidste 20-30 år. Vi går til 'baby'svømning med Birk hver mandag og han er helt gal med det - og fuldstændig frygtløs og smider sig ud, uden tanke for at han ikke kan svømme. Så jeg kan godt se - på sigt - at jeg bliver hende den sure hønsemor, der står inde ved kanten og skriger 'Pas på' og 'Nu er det nok, nu skal du op' når Birk og hans far leger i vandland..

Så afsted i går aftes med meget blandede følelser; jeg havde absolut ikke lyst til at skulle afsted og samtidig var det vel første gang siden vi har fået Birk (2½år!) at jeg har lavet noget for mig selv, KUN for mig.. Da jeg sad i bilen i mørket på vej mod svømmehallen spillede radioen 'vores sang' en gammel sag fra start firserne og så var der jo ikke et øje tørt ;-) ... sad der i mørket og blev så glad og så taknemmelig for alt det gode, der er sket for mig de sidste 3-4 år...

Var med vilje i alt for god tid, så jeg rigtig kunne nå at hidse mig op og piske en stemning op :-) Kunne nå at sms'e med Søs, der også skulle starte til svømning om hvor sindssygt nervøs jeg var.
Sad i svømmehallen på bænken og ventede på at det startede. Der kom en anden kvinde;
'Er det her det nye hold?'
'Ja. Her er godt nok meget vand, ikke?'
'JO!'
Så vi hægtede os på hinanden og kunne bakke op og presse lidt - på den gode måde.

Mit niveau er der, hvor jeg godt kan svømme ud på det dybe, hvis jeg tager mig samme og snakker lidt med mig selv om det, men der skal meget lidt til at jeg panikker. Hvis Birk sprøjter vand i hovedet på mig i badekarret er jeg parat til at gå op... Og inden der var gået et kvarter, havde jeg hovedet under vandet rigtig mange gange, både med åbne øjne, ører og uden at holde for næsen og jeg svømmede frem og tilbage. Er simpelthen så stolt og begyndte allerede at kigge på 3 meter vippen som mit 'slut-mål'... det er da meget godt gået, når udgangspunktet for igår var 'han får mig IKKE til at tage hovedet under vand'... Så glæder mig helt vildt til næste onsdag!

3 kommentarer:

Merete sagde ...

Det er bare SUPER godt gået (eller svømmet..).
Og det bedste er, at du glæder dig til næste gang. Så har det jo virket :)

Lena sagde ...

Hej Pernille. Sidder lige og lurer lidt på din blog :), da jeg kan se du også er tilmeldt til blogtræffet i Silkeborg.
Jeg faldt lige over dette indlæg, og tænke med det samme, findes der virkelig nogen som har det lige som jeg. Jeg har også vandskræk, måske mere end dig, og er allerede blevet en af de mødre der står på kanten og er total overbeskyttende. Du er godt nok sej, jeg tror aldrig jeg kommer efter det.
Glæder mig til at vi ses.
Kh

Pernille sagde ...

Hej Lena

Tak :-) Jeg er nu ikke mere sej, end at jeg ikke var helt så kæk 2. gang... Men fra at møde op og tænke 'Han får mig aldrig under vand' og så rent faktisk have hovedet under anden gang ... det er ret godt gået. Ikke af mig, men af instruktøren.
Jeg glæder mig til at møde dig og forbered dig bare på at jeg vil gøre mit for at lokke dig med på holdet - der er stadig pladser og vi er alle 'sådan nogle' :-)
Kh Pernille