onsdag den 4. januar 2012

Endelig endelig endelig

kan jeg få skrevet et indlæg igen..Min pc skulle opgraderes den 22. december... med det resultat at jeg har været uden, frem til 2. januar :-(

ØV, når man nu har haft juleferie og gerne ville dele en masse oplevelser, indtryk og billeder...

De må komme her i en lidt komprimeret form...

Juleaften holdt vi stille og roligt hjemme. Vi var kun os selv med Sophia og Birk.
Allerede inden maden fik vi besøg af julemanden! Han kom med en gave til begge 'børn'. Min stoore dreng skulle helst op til mor og sidde, men så gav han også pænt hånd til julemanden. Birk går stadig rundt og siger Ho Ho Hooo, når vi snakker om jul. Også i drømme..
 
Birk blev nærmest oversvømmet af Brio togbane :-) Jeg fik den bog jeg havde ønsket mig meget og fine hjemmelavede lysestager, julepynt og det sødeste brev fra Sophia.


Juletræerne (mindre end to kan jo ikke gøre det i et stort hus ude i skoven.. faktisk tre, for der står også et udenfor :-]) kom først ind og blev pyntet den 24. om formiddagen - til gengæld står de begge endnu. Men i weekenden ryger de... Forsøgte med en rødgran som det ene ... har altid haft Normann, men syntes det var så fint gammeldags og Peters-Jul-agtigt.

Maden... forsøgte mig med confiterede andelår... andelår kogt 2-3 timer i andefedt/palmin, derefter brunet i ovnen. Det lyder rigtig klamt, men det blev helt fantastisk og mørt.

Den 25. kørte vi i sommerhus på Langeland. Det var... ok. Rart nok at få slappet lidt af, men Langeland mellem jul og nytår, med gråvejr og støvregn og alt lukket må vist siges at være indbegrebet af 'udkantsdanmark'... Men garanteret dejligt når man kan tage på stranden uden flyverdragt og komme rundt og se lidt ting.
Så vi var der tre dage som planlagt og så hjem og julehygge lidt videre. Vi havde alle fri mellem jul og nytår.

Nytårsaften var som den skulle; nytårstale, god mad, champagne (for meget) og kransekage. 1. januar var også som den skulle være; skihop og intet andet... :-D

I mandags foreslog min søde mand at vi kørte ind i 'sybutikken' og kiggede på sådan en overlocker, som jeg jo har ønsket min så meget.... Så det endte op med at vi kom hjem med en fin, lille Huskylock S15... Jeg er så glad, så glad for Husky, som den allerede er døbt, meget originalt :-)
Jeg fik først pakket den ud af kassen igår.. fik syet 7 cm. hvorefter tråden knækkede :-D Så trådning igen bliver vist først i weekenden..
Så det var en rigtig dejlig fødselsdagsgave 22 dage før jeg runder et lettere hjørne...
Billede lånt hos husqvarnaviking.com

Til slut en 'smule' billedspam...








Ho ho hooo

Jingle-bells...

Neeejjjjjj....

Fed HTC, søs - må jeg prøve den?






Den meget gamle, meget kønne (...) og absolut obligatoriske and..




Traktorbogen!









Yooo

3 kommentarer:

June sagde ...

Godt nytår!

Og tillykke med overlockeren :-)

Pia (mum22boys) sagde ...

Ej, hvor ser (og lyder) jeres jul hyggelig ud, Pernille. Men Langeland lyder ikke som en blivende tradition? ;o)

Sikket en lille charmetrold du har fanget på billederne, han har mange godt (søde) udtryk...

Tillykke med maskinen - glæder mig til at høre mere om den til februar (mon den også skal øverst på min ønskeseddel?).

Juletræet - det store - er da vildt flot! Jeg har altid fået at vide at det drysser helt vildt, passer det? Måske vi skulle prøve det næste år...

Rigtig god aften - og godt nytår!

Pernille sagde ...

@ June; Tak :-) Og i lige måde. Jeg håber I er kommet godt ind i det?

@Pia; ha ha, naaaaa tror ikke det bliver Langeland igen næste juleferie ;-)

Ved du hvad; Bernd fældede træet den 23. og sagde til mig at jeg nok ikke skulle forvente, der ville være én nål tilbage, når vi kom hjem den 27... Det står endnu, men nåle og det hele. Hvis man hiver lidt kan man da godt få et par stykker af, men det drysser ikke spor. Og det har ikke fået så meget som en dråbe vand og vi har pejs og godt gang i varmen... Næste år bliver det rødgran igen!

Jeg elsker allerede Husky selv om jeg har lidt til gode at bruge den.. Den var på tilbud til 2500,- så den var da bestemt til at komme i nærheden af i forhold til så mange andre..

Kh Pernille