Projekt Mig

For knap ti år siden blev jeg sygemeldt med stress, depression og blødende mavesår. Nappede lige hele pakken.. Var sygemeldt i tre måneder, hvor jeg det meste af tiden lå i min seng, overbevist om at jeg ikke ville komme tilbage i mit gamle job. Det gjorde jeg nu... Og siden dengang har jeg været overbevist om, at 'fremover' er jeg meget opmærksom på alle symptomer på stress.

Nu har jeg i efterhånden ret lang tid skrantet. Er konstant snottet og u-frisk og når ikke at komme ordentligt op, før næste gang infektion rammer mig. Har tænkt 'du er træt efter at have fået barn', 'det er manglende/afbrudt nattesøvn', 'det er fordi Birk er startet i dagpleje', 'det er fordi du er startet på nyt arbejde' (I kan godt høre, det har stået på mere end et par måneder, ikke?).

I sidste uge lå jeg i sengen hele ugen. Fik penicillin, der tog toppen, men følte mig stadig ikke frisk og søndag nat tilbragte jeg et par timer med diarre (undskyld evt billeder..) og vild hjertebanken over om jeg nu blev syg med noget andet, for jeg kunne jo ikke blive ved med at være sygemeldt fra arbejde.. Der var heldigvis nogle svage alarmklokker der begyndte at ringe over 'hjertebanken' LANGT OM LÆNGE... Pillede navle hele mandagen... Selv om jeg har rigtig meget at lave på arbejdet - og det er rigtig svært (jeg sidder for tiden dybt koncentreret og opfinder 'dybe tallerkner' hele dagen, så jeg er fuldstændig blæst omkuld når jeg kører hjem) - så elsker jeg mit arbejde og synes det er vildt spændnde og udfordrende. Så jeg kunne jo ikke forstå hvis jeg har stress over det.

Tirsdag havde jeg møde med en kollega. Vi 'klikker' godt sammen og mødet endte hurtigt med at hun sad og pillede i min navle.. Spurgte mig om jeg elskede mig selv. Det var vildt grænseoverskridende, at få det spørgsmål og jeg kunne bare ikke svare Ja. 'Jeg elsker min søn..?'... Efterhånden er det gået op for mig, at jeg 100% har tilsidesat mig selv siden vi fik Birk. I starten er det jo naturligt nok, men det er bare blevet en vane og fortsat sådan. Jeg drømmer om den dag jeg får (taget mig) tid til at ordne fødder og lakere negle, så de ikke skal tilbringe endnu en sommer i lukkede sko... Mine ben ligner oftest noget en anlægsgartner drømmer om... Jeg har INTET godt gjort for min krop efter fødslen i forhold til motion, træning, forkælelse. Birk bliver snart tre år...

Min søde kollega fik sparket mig så meget bagi, at jeg to timer efter vores møde havde 1) bestilt tid til fod-nus + lak (næste fredag... GLÆDER mig..), 2) bestilt tid ved fys (massage og hjælp til flere ugers konstant hovedpine) og 3) skiftet læge (har jeg skullet i flere måneder..). Da jeg kom hjem, sagde jeg 'Hej Skat, jeg går en tur med Frigg' (min hund), uanset at Birk var pjevs og gerne ville op og hænge på mor. Lidt dårlig samvittighed i starten, men vi bor midt i en skov (og jeg kommer der aldrig), så jeg er jo ikke væk i flere timer. Efter mad satte jeg mig og lakerede mine fingre... Og så kunne jeg jo heldigvis ikke meget andet end at sidde og vifte med dem den næste times tid ;-) Jeg har taget fri næste fredag, hvor jeg skal have nusset fødder og har tænkt mig kun, at lave noget for MIG hele dagen.. Jeg plejer jo at sætte mig og sy tøj til Birk, hvis jeg skal hygge mig (fint nok, men det er jo ikke for MIG..), men hvis jeg skal sy næste fredag, bliver de noget til mig. For første gang. Der er jo ingen grund til at 'Sy noget til mig selv' står på Det-skal-jeg-gøre-når-jeg-engang-får-tid-listen... Barnet går jo ikke nøgen..

En af aftalerne med mig selv, er lidt motion hver dag. Vil også gerne gå til et-eller-andet, men problemet er, at jeg ikke længere kan mærke hvad jeg har lyst til... Har gået til svømning. Det meldte jeg mig til pga Birk, for at komme af med min vandskræk... Men kunne faktisk rigtig godt lide det. Sæsonen er dog slut nu, men glæder mig til augut, hvor det starter op igen..

Humøret er allerede bedre, men jeg synes det er benhårdt arbejde, at prøve at huske og især prioritere sig selv, i det daglige hamsterhjul.. Selv om jeg godt ved, at der kun er én at takke for, at det er kommet hertil..

Hatten af, hvis du har holdt på, at læse hertil :-) men det gjorde godt, at skrive det.. Og det hjælper til at holde fokus. Hvordan husker du dig selv i en travl hverdag? Og hvordan får du gjort lidt godt for dig selv?